Børn er født med en åndelighed, ligesom de er født med evnen til at være omsorgsfulde.
Man kan også sige at barnets hjerne og hjerte er som et indre skuffedarium fuld af levende skuffer, hvor nogle af skufferne er tilegnet åndeligheden.
Fyldes der ingenting i dem lukker de, over tid, stille og roligt i og særligt de åndelige skuffer kan være svære for barnet at åbne igen, fordi åndeligheden stimuleres af nysgerrighed, erfaring og evnen til at se det som undrer.
Hvis vi derimod ønsker, at vores børn udvikler deres indre liv, som giver dem mulighed for at udvide deres horisont og se virkeligheden i et bredere perspektiv, må vi hjælpe dem, imens skufferne står åbne, og spørgelysten er der.