OM BØRN OG TRO
Indhold på denne side
Kan det tænkes..
At filosofere sammen med børn
Vinduer i børns verden
Udviklingstrin for trosmæssig identitetsdannelse
Hvad kan bibelhistorier
Barnets ret til religion
Børnekonventionen
Det med småt
“Kan det tænkes at den oplevelse børn får med den bundløse kilde af opmærksomhed, omsorg og varme igennem deres forældre - eller andre omsorgspersoner - er et begyndende Gudsbillede?!”
Kan begyndelsen med erfaringen med en anden end sig selv, for det lille barn, du elsker, være dig?
Børn kan, som en del af det at være barn, opleve en større virkelighed igennem fantasi og leg - verbalt og nonverbalt (Læs om legeteorier). De er helt naturligt mestre, idet de igennem legen og kreativiteten har en evne til at opleve “den anden” og “noget andet”, hvad end det er den usynlige ven, trolden under sengen eller Gud.
Og kan det tænkes; at selvom børn ikke har et direkte kendskab til Gud, alligevel kender Guds karaktertræk? (Galaterbrevet 5: 22-23)
3 eksempler:
GODHED: Det lille barn, som insisterer på at, bamsen har brug for at sidde med ved middagsbordet og omsorgsfuldt mader den. "(Se også Salmernes bog 89:2)
FRED: Wilfred på 4 år, som siger at “når min mormor dør, kommer hun til at bo sammen med Gud og få en lille bitte, bitte have, hvor der kun er blomster, som hun synes er flotte”. (Se også Salmernes bog 90:2)
TROFASTHED: Greta Thunberg, om at blive ved med at råbe op om klimakrisen. (Se også Salmernes bog 116: 1-2)
AT FILOSOFERE SAMMEN MED BØRN
Hvordan taler vi med børn om troen?
Spørgsmål som; er Gud et spøgelse? Bor Jesus i kirken? Hvad er sjælen? Hvad var jeg før, jeg blev født? Har tiden en begyndelse? kan være svære at tage os af og nemme at snige os udenom, hvis vi ikke ved, hvordan vi skal tale om det.
“Børns spørgsmål er ikke store fordi børn er små - de er store, fordi de også stadig beskæftiger voksne”
Er børns spørgsmål også for voksne?
Hvad skal vi svare, når børn fortæller os, at de døde er hos Gud i himlen? Skal vi bestyrke dem i det og støtte de barnlige verdensbilleder, eller skal vi lede dem på “bedre” tanker, og så hurtigt som muligt opdrage dem til at se verden i et naturvidenskabligt billede? (Kilde3)
Skal vi fratage Wilfred (se længere oppe) forestillingen om, at bedstemoderen nyder sine flotte blomster sammen med Gud?
“er børn teologer?
Efter min mening er de det i den forstand, at de evner at finde svar på egne trosspørgsmål gennem egen tænkning ”
Læs artiklen Vi skal turde tale med børn om tro af Ingeborg Marie Nielsen
Som pædagogen og teologen Friedrich Schleiermacher udtrykker det: Hvis børn kun gives en ensidig rationel tilgang til verden, bliver de snydt for meningen med den. En vigtig side af deres liv bliver undertrygt (Kilde5) og de fine skuffer i barnets indre skuffedarium lukkes i, og de åbnes måske ikke igen.
Læs om det åndelige skuffedarium under om børn og åndelighed.
VINDUER I BØRNS VERDEN (Kilde6)
Der findes “vinduer” i børns verden, som voksne kan have af gavn af at kigge ud gennem sammen med børnene.
“Religiøse samtaler med børn rummer en særlig mulighed for voksne.”
Det første vindue handler om et grundlæggende behov for kærlighed, om liv og om ubetinget eller betinget tillid.
Det andet vindue har at gøre med slutningen af livet. Hvornår dør du? Hvornår dør jeg? Tillid, håb, sygdom og død - dette er vinduer, som er indbygget i det menneskelige livsforløb, og som er vanskelige at forholde sig til og tale om, hvis vi ikke hjælper barnet med at udvikle et sprog til at kommunikere det. Børn gør sig religiøse erfaringer, selvom der ikke finder nogen religiøs opdragelse sted. Det, som adskiller en “kendskab-til-Gud opdragelse” med en “ikke kendskab-til-Gud opdragelse”, er sproget.
Det tredje vindue drejer sig om barnets direkte spørgsmål om Gud. Spørgsmål som for mange dukker op i forbindelse med døden. Hvad sker der, når vi dør? Hvor kommer vi hen? Hvad menes der med himlen? Hvordan kan Gud være over det hele og samtidig være hos mig? Hvorfor kan Gud se mig, når jeg ikke kan se ham? Er Gud både mand og kvinde?
“Børn må, for at kunne udvikle sådanne livstydninger, gives impulser til det i følgeskab med voksne. ”
UDVIKLINGSTRIN FOR TROSMÆSSIG IDENTITESDANNELSE (Kilde9).
Tilliden - Den såkaldte “ur- eller grundtillid”, starter i den tidligste barndom (den førsproglige periode) , og er den relation imellem det lille barn og forældrene som skabes og danner baggrund for en senere tillid til “en anden”/Gud og en tillidsværdig verden.
“Man kan sige, at der i den tidlige barndom optages en film, som ikke kan slettes.”
Fantasien. Sproget udvikles og fantasien er bestemmende i en mangfoldighed af fortællinger og forestillinger, som opsnappes uden filter. Gud er en slags fantasifigur på lige fod med tandfeen og tegneseriehelten.
Systematisk tænkning. Fra omkring skolestart begynder børn at søge efter en mere omfattende orden. Himmelen er oppe og helvede er nede. Gud bliver typisk gengivet i menneskelig skikkelse - “en gammel mand med hvidt skæg, siddende på en sky”.
Tvivlen. I ungdomsårene begynder tvivlen at melde sig i mødet og forståelsen af den naturvidenskabelige forestilling om verdensaltet, og Gud mister ofte sin plads i himlen. Der tages afsked med barnetroen, og en “ny” tro og tankegang får plads.
HVAD KAN BIBELHISTORIER?!
“hvis børn skal være “forfattere til deres egen udvikling”, har de behov for fortællinger, der kan sætte gang i deres fantasi. Og de har brug for myter, som kan hjælpe dem med bedre at takle menneskelige grundkonflikter.”
Ifølge psykologen Bruno Bettelheim, får børn via eventyr symboler for, hvordan de skal omgås grundlæggende menneskelige bekymringer og eksistentielle forhold, og det hører med til grundholdningen i nyere religionspædagogisk tænkning, at brugen af bibelfortællinger på ingen måde betyder religiøs belæring og “indfangning”, men blot kan være en videregivelse af teologiske læresætninger, som en del af børns almene dannelsesrejse.(Kilde11). Her hører de om menneskets erfaringer med Gud - i både angst og nød og i glæde og frihed(Kilde12) -og de hører om, hvorfor vi holder jul og påske. Om hvorfor en uge har 7 dage og hvorfor vi holder fri om søndagen.
Bibelfortællinger er vigtige for børn, selvom man ikke tror på Gud, og de har stor betydning for forståelsen af kunst og kultur i Europa.
BARNETS RET TIL RELIGION
Ingen har ret til at “indfange” børn for at indoktrinere dem i en bestemt retning, uanset om det sker i familien eller udenfor. På den anden side er en påvirkning af børn en naturlig del af enhver opdragelse.
I vores familie spiller vi klaver.
Jeg er opdraget til, at vi skal tage os af de svage.
Hjemme hos os børster vi tænder morgen og aften.
Jeg kommer af en familie, som altid har gået i kirke juleaften.
Balancen ligger i at kunne skelne imellem inddragelse/vejledning og indoktrinering/intimidering.
Det er super positivt, at der tages hensyn til barnets selvbestemmelsesret. Det svarer faktisk også til den kristne forståelse af troen, som noget man ikke kan opdrages til, men som er forbundet med en personlig stillingtagen (kilde13).
Når det er sagt, er det vigtigt at understrege, at især børns trosspørgsmål, behøver pædagogisk vejledning, idet børn ikke kan træffe afgørelser om noget, de ikke kender. Derfor har vi pligt til at bidrage aktivt til, at barnets selvbestemmelsret stimuleres (kilde14).
“Vores barn skal selv bestemme om det vil døbes eller ej”. Er det frihed eller ansvarsfralæggelse?!
“Frihed bliver til ligegyldighed, hvis forældre lægger vægt på barnets egen afgørelse uden samtidig at udvikle dets evner til at træffe dem”
OM BØRNEKONVENTIONEN
FN vedtog børnekonventionen ved en generalforsamling den 20. november 1989. Børn var allerede omfattet af de generelle menneskerettigheder, men der var behov for særlige rettigheder for børn - børnerettigheder.
194 lande har skrevet under, hvilket gør det til den konvention, som flest lande på verdensplan har tilsluttet sig. Børnekonventionens rettigheder gælder ALLE børn uanset nationalitet, køn, social status, religion og kultur. Konventionens ordlyd siger blandt andet, at alle børn har ret til at overleve. At de har ret til at vokse op under sunde og trygge forhold og til at udvikle sig.
Det forbinder mennesker i mange lande i en fælles interesse for at give børn, hvad de har brug for i deres opvækst. Det gælder også barnets ret til religion. Der bliver dog ikke lagt vægt på, at barnet ud over beskyttelse mod stærk religiøs indflydelse også har behov for vejledning i forhold til sin trosmæssige udvikling (Kilde16).
Har barnet ret til - som sig selv - at lære Gud at kende?!
Læs børnekonventionen her.
Det med småt!
Note: Her på Gud ske tak og sjov henvises der til den kristne betydning af tro. Troen på kristendommens tre-enige Gud.
Gud, livets far/og mor. Altings skaber, større end os og klogere end os. Som elsker os for dem, vi er i al vores uperfekthed. Inderst inde og udenpå. I skyggen og i solen. Altid!
Jesus, Guds søn og Guds fysiske krop. Vores perfekte rollemodel for, hvordan vi kan forholde os kærlighedsfyldt og tilgivende til hinanden og os selv.
Helligånden - linsen, hvorigennem vi kan se alt med Guds øjne eller den sagte vind, som blæser kærlighed, omsorg og sund fornuft ind i os , nu hvor Jesus er “en tur hjemme hos sin Far”.
