OM BØRN OG ÅNDELIGHED
Indhold på denne side
Hvad er åndelighed
Om at støtte børns åndelighed lige netop der, hvor de er i deres udvikling
Forslag til, hvordan vi kan fylde i børns åndelige skuffer og støtte deres åndelige natur
Og hvis vi ikke tager børns åndelighed alvorligt
Det med småt
“Der har i de senere år været en positiv tendens til at tage dét, at børns åndelighed er medfødt, alvorligt.”
Børn er født med en åndelighed, ligesom de er født med evnen til at være omsorgsfulde. De bærer “åndelige briller”, som de ser verden igennem, og som er en del af deres skabthed og det at være barn. (Kilde2)
“Guds briller er gratis og har en passende styrke for den som tager dem på for, at kunne se klart”
HVAD ER ÅNDELIGHED (Kilde3)
Åndelighed er kvaliteten af den evne vi har til at være forbundet med “noget større”, som ikke er materielt og ikke er fysisk. En indsigt som føles forskelligt (både typer og portioner) i hver enkelt af os og som tager form alt efter, hvilken påvirkning den får.
Der findes dog ikke ét enkeltstående svar på, hvad åndelighed er, eftersom der er både historiske, teologiske, filosofiske og antropologiske tilgange til begrebet. (Kilde4)
Theolog og forfatter Carolyn Edwards taler om åndelighed, som den måde Gud bevæger sig i os på. Om “det tynde sted” i vores hjerte og hjerne - hvor vi kan oprette en forbindelse med det særlige “åndedrag” - der er specielt tyndt og tilgængeligt hos børn.(Kilde5)
“Himlen over børn er bare lidt tyndere...”
“Man kan også sige at børns hjerne og hjerte er som et indre skuffedarium fuld af levende skuffer, hvor nogle af skufferne er tilegnet åndeligheden.”
Fyldes der ingenting i dem lukker de, over tid, stille og roligt i og særligt de åndelige skuffer kan være svære for barnet at åbne igen, fordi åndeligeheden stimuleres af nysgerrighed, erfaring og evnen til at se det som undrer. (Kilde6)
Hvis vi derimod ønsker, at vores børn udvikler deres indre liv, som giver dem mulighed for at udvide deres horisont og se virkeligheden i et bredere perspektiv, må vi hjælpe dem, imens skufferne står åbne, og nysgerrigheden er der.
Børn har brug for at tale om de store spørgsmål og selvom vi voksne ikke har svar på alting er det bedre at sige “det ved jeg ikke, men skal vi finde ud af det sammen?” end at slukke for spørgelysten.
Når børn får frie tøjler, kan de tale længe og dybt om de fleste åndelige spørgsmål, herunder formålet med livet, dødens mysterium, deres oplevelse med Gud og spørgsmålet om lidelse og ondskab som realitet.
Det er klart, at de gør det på deres egen måde og for os voksne - som lyttere - kræver det derfor generøse ører for at kunne genkende disse temaer og en villighed til at give den nødvendige tid til at følge deres - til tider - hoppende tankegang.(Kilde7)
“Åndelighed er en muskel, som skal trænes på lige fod med alle andre muskler.”
PRØV LIDT ÅNDELIGT FITNESS: “DER ER MERE IMELLEM HIMMEL OG JORD”. BESKRIV MERE.
OM AT UNDERSTØTTE BØRNS ÅNDELIGHED LIGE NETOP DER, HVOR DE ER I DERES UDVIKLING
Uddrag af Dorte Toudal Viftrup´s artikel “Børn har brug for at tale om de store spørgsmål”.
Små børn (3-6 år)
Det lille barns tro og åndelighed formes primært af de følelser og stemninger, som er i hjemmet. Småbørns åndsliv er magisk og fantasifuldt, og voksne skal blot møde barnet og dets tanker positivt og snakke med barnet med åbenhed over for barnets oplevelser og virkelighed. Det er ikke så vigtigt at have fokus på ’rigtigheden’ af det, barnet siger.
Skolebørn (6-11 år)
For et barn i skolealderen opleves livet mere komplekst, overvældende og angstfyldt, end det er tilfældet med små børn. Skolebarnet tænker mere konkret, og det er optaget af, hvad der er sandheden.
Det er de voksnes opgave på den ene side at understøtte barnets behov for at tænke over død, efterliv, mening med livet, Gud, etc., og på den anden side at udfordre barnets måske fastlåste eller rigide forestillinger om f.eks. helvede, tvangstanker om Gud eller døden.
Den voksne skal lytte til og anerkende barnets tanker, og derefter dele egne tanker om tvivl, håb, tro og ønsker omkring døden og livets mening.
Den voksne kan udfordre barnets åndelige forestillinger med udgangspunkt i sine egne tanker, f.eks. ”Jeg synes også nogle gange, at det er svært at tænke på døden. Men jeg tror også, at der findes noget godt efter døden… Måske en evighed, hvor der er rigtigt godt at være. Hvad tror du?”
Teenageren
Teenageren længes efter en personlig tro, som kan give sammenhæng, og som teenageren kan bygge sin personlige identitet på. Længslen udtrykkes ofte som oprør mod ydre autoriteter, fordi teenageren bliver mere kritisk over for den tro, som barndomsrollemodellerne har præsenteret. Teenageren finder nye rollemodeller, der kopieres og tilsluttes ofte ukritisk.
Teenageren har brug for voksne, der tør være der fysisk, psykisk, relationelt og åndeligt.
Det er helt centralt, at den voksne i dialogen med teenageren er ægte til stede som sig selv med egne tanker og refleksioner og ikke taler i barnesprog eller forsøger at skærme teenageren.
Ung, kritisk åndelighed
Det unge menneske begynder at reflektere kritisk over egen tro, over hvad det vil sige at være et åndeligt menneske, samt over de rollemodeller og værdier, som har været centrale i livet indtil nu.
I den proces finder den unge en indre og personlig tro, der er mindre påvirket af ydre forhold og andre mennesker. I det stadie kan den unge fremstå meget kritisk og konfronterende over for voksne og autoritetspersoner, men denne proces er væsentlig for, at den unge finder sig selv som et åndeligt menneske.
På dette tidspunkt bliver det helt centralt, at den voksne indgår i en ligeværdig relation og dialog, hvor også den unges synspunkter og forståelser får lov til at påvirke og måske ændre den voksnes åndelighed.
Moden tro
Bevægelsen over i det, som teologen Fowler beskriver som den modne tro, sker som oftest af sig selv, hvis den unge er blevet anerkendt og har haft positive relationer omkring sig i sin kritiske fase.
I den modne tro sker der en “sammensmeltning” af alle stadierne. Småbørnenes ukomplicerede åndsliv, skolebarnets konkrete ubetingede tillid, teenagerens længsel efter dybde og den unges længsel efter en indre, iboende åndelighed er alle væsentlige sider af den modne tro.
Hvorfor er det er vigtigt?
Hvis man understøtter børns åndelige udvikling fra de er helt små – og ikke kun deres fysiske eller sociale eller faglige udvikling – så giver man barnet bedre muligheder for at takle åndelige, eksistentielle og religiøse spørgsmål og bekymringer for eksempel i forbindelse med kriser og svære livsomstændigheder.
Det er i relationen, vi skaber et fælles åndeligt sprog og udvikler vores tro, og derfor er det så afgørende, at vi voksne – forældre, skole, kirke – tager barnets åndelige udvikling alvorligt.
Læs også om børn og tro
“giving children space and attention to grow and develop, to dwell and observe with clarity, will not only reap to evidends in form of increased strength of character, but will also have an impact on their relationship with other people”
FORSLAG TIL, HVORDAN VI KAN FYLDE I BØRNS ÅNDELIGE SKUFFER OG STØTTE DERES ÅNDELIGE NATUR
S.P.I R.I.T. (Kilde9)
S-space/plads
Børn er særligt sensitive overfor følelsen af det fysiske rum. Den lange gang kalder på løb, og svømmehallen med højt til loftet og dårlig akustik kalder på råb og skrig.
Jeg kender en forælder, som har investeret i lysdæmpere i hjemmet, og som dæmper lyset en halv times tid før “puttetid” - et signal om, at nu er dagen ved at være omme, og det er tid til det hyggelige godnatritual.
Børn har brug for, at vi giver os tid til at spørge og lytte fokuseret.
Børn har brug for at føle sig set, hørt, mærket og mødt, som sig selv - også i stilhed.
P-proces/handling
Børn har brug for at voksne er opmærksomme på og værdsætter deres ofte stille, langsomme, trinvise måder at bearbejde intryk. Noget som nemt kan overses i en hurtig hverdag.
I-imagination/fantasi og forestilling
Åndelighedens vækst afhænger af vores åbenhed for og villighed til at gå dybere. Fantasi og kreativitet er børns spidskompetence og sammen med en holdning til, at der ikke ligger en facitliste for åndelige spørgsmål, kan der sættes fut i den åndelige tankegang.
Inkluder fantasifulde lege, med åbne spørgsmål. F.eks.: “Hvad kan denne her dims bruges til?”
R-relationship/venskab
Det modsatte af ensomhed er at høre til og være en del af et fællesskab, det være sig i en sportsklub, en kirke eller en familie e.a. Hvem kan ikke huske den gode følelse af at være inviteret til højtidsfester eller fødselsdag.
Der er noget helt særligt ved at mødes på tværs af generationer.
Hjælp barnet med at knytte venskabsbånd, også med ældre børn/yngre børn.
Brug de “gamle”.
I-intimacy/tryghed
Meget i vores børns hverdag handler om ikke at blive for afhængig. Skærmen er et godt eksempel.
Åndelighed trives i intimitet, den griber de muligheder den får for at komme tættere på, dykke dybere og forfølge lidenskaber.
Børn har brug for fortællinger. Læs bøger sammen. Masser af bøger!
At skabe intimitet kan gøres på mange måder. Det handler ikke kun om nærvær i små grupper eller hyggelige rum. At opleve kirkerum, se en hel solnedgang, høre havets brusen og vindens susen, kan give en følelse af åndelig intimitet.
T-trust/tillid
Åndelighed involverer tillid. Tillid til ikke at miste troen og håbet. Derfor er bøn et godt bud, når livet driller os mere, end vi kan bære. Tag en snak med Gud om det, som fylder. Læs om børn og bøn
OG HVIS VI IKKE TAGER BØRNS ÅNDELIGHED ALVORLIGT?!
“Someday, maybe, there will exist a well informed, well considered and yet fervent conviction that the most deadly of sins is the mutilation of a child´s spirit”
Det med småt:
Note: Her på Gud ske tak og sjov henvises der til den kristne betydning af åndelighed, som et udtryk for en personlig erfaring og oplevelse af Gud - Hvor der er åndelighed, der er Gud.
(Kilde1): Carolyn Edwards, Slugs & snails... S. 22
(Kilde2): Ibid S.21 og S. 27 -29
(kilde3): Ibid s.18 Citat: I believe that we have thin places in out heads and minds where we can connect with that breath, whether we can name it or not and for children those places are thinner and more accessible.
(Kilde4): Åndelighed og spiritualitet er synonymer. Jeg bruger ordet åndelighed, fordi jeg synes at det er smukt og definerer åndelighed med vores personlige erfaring og oplevelse med Guds kreative tilstedeværelse i os. Personlig oplevelse/mig, og Guds tilstedeværelse/den anden = Mig og Gud.
(Kilde5): Forelæsning af Sandra Brower: Cliff College, UK. 2020. Intro to Spirituality/ BAMM -UM4SF-20
(Kilde6): Carolyn Edwards, Slugs & snails… S. 28
(Kilde7): Rebecca Nye. Children´s spirituality - what it is and why it matters s.27
Rebecca Nye: Børnepsykolog, teolog og forfatter til bl.a. Children´s spirituality - what it is and why it matters og David Hay with Rebecca Nye.The spirit of the child.
