OM BØRN OG BØN
Indhold på denne side
Hvad er bøn
Om at snakke med og lytte til Gud
Så nemt er det
6 gode grunde til at bede med børn
Sådan forstår børn bøn
Sådan kan du komme igang med at bede med dit barn
Det med småt
HVAD ER BØN (Kilde1)
“At bede er at være på venskabsvilkår med Gud”
Derfor er det heller ikke så vigtigt at beskrive regler for, hvordan og hvornår man skal bede. For ethvert barns/menneskes åndelige vej er unik.
Forestil dig menneskets sjæl som en borg med mange boliger og gange.
Inderst inde i borgen er sjælens centrum, det sted, hvor Gud og menneske mødes i en balance mellem kærlighed til Ham, kærlighed til næsten (alle de andre) og kærlighed til sig selv.
Der er et guddommeligt lys derinde, som skinner ud igennem boligerne og ned ad gangene og igennem sprækkerne, men det er ikke muligt at se, hvor lang vejen er derind. Porten til borgen, som mennesket må gå igennem til det inderste sted i sjælens kerne, er bøn - mødet med Gud.
Det særlige ved dette møde - mødet med Gud - er, at det går begge veje, og ligesom enhver anden god relation er den to-vejs.
Når vi søger og møder Gud - “Går igennem porten til det inderste sted” - får vi “en vej” tilbage i form af aktiv næstekærlighed som en lyst til at være noget for andre.
Men ikke nok med dét!
Vi får også stimuleret egenkærligheden og kærligheden til noget større. Gud! (Galaterbrevet 5:22-23)
Ikke Gud, hvem som helst, men Gud som universets åndedræt og DNA. Den Gud som elsker verden og os og genopretter alt fra det tænkelige til det utænkelige (Romerbrevet 8: 18-23).
Den Gud, som med sin bevidsthed og mening med alting har nedlagt dén lille detalje i vores skabthed, at vi har størst tillid til dem, vi ligner og endnu mere til dem, vi stoler på.
Det er tankevækkende, at Gud ifølge “Det nye testamente” ikke bare lader sig inkarnere som et menneske, men kommer som et barn(Kilde2). Født på samme måde, som alle os andre. Ikke fordi han vil ligne os men for, at vi skal ligne ham.
Det er denne Gud, som vi slutter venskab med igennem bønnen!
“og gud formede mennesket, så det lignede ham.”
Det fortæller en hel masse om Guds forhold til barnet, ikke mindst når Jesus, som svar på hvem der er størst i Guds verden, bekræfter forholdet ved at sige, at vi skal ændre os og blive ligesom børn for at komme helt ind i hans “hjertekule”.
Mener Han mon, at vi skal leve i nuet, tilgive andre og være fleksible?!
“Hør nu her, sagde han. Hvis i ikke ændrer jer og bliver som børn, kommer i slet ikke ind i guds kongerige.
den, der gør sig lige så lille som barnet her, han er den største i guds kongerige.”
OM AT SNAKKE MED OG LYTTE TIL GUD (Kilde3)
Hvis man vil have et forhold til et andet menneske, må man kommunikere med vedkommende for at lære det at kende. Man må kunne både lytte og fortælle, og man må være villig til at dele ud af sine tanker og følelser, for at der er tale om et forhold. Kommunikationen må gå begge veje, sådan er det også med Gud.
“man kan sige, “at bede er en samtale med Gud, som vi kan snakke med om hvad som helst, når som helst og hvor som helst”.”
Vi kan begynde med at forberede vores børn på, hvordan man genkender Guds stemme.
Måske kan vi fortælle dem, at det at høre Guds stemme kan være ligesom i et boldspil. Nogle gange griber man bolden, nogle gange suser den lige forbi, og nogle gange kan man godt få øje på den, men den hænger over “nåhøjde”.
At “gribe Guds stemme” er ganske enkelt en træning i at genkende hans lyd, sådan som den opfattes individuelt, hvilket betyder, at børn nemt og naturligt kan have en snak med Gud om alting uanset hvor og hvornår. En snak forstået som en to-vejs kommunikation - Mig til Gud og Gud til mig.
Og fordi vores relation til Gud ser forskellig ud for hver enkelt af os, vil vores måde at kommunikere med ham på også være forskellig.
Måske kommer “Guds lyd” igennem tanker, en drøm, en indre film, noget andre siger, en kuldegysning, en svedetur, sang, musik, vind, fuglefløjt eller når man ser noget smukt i naturen.
Måske “taler” Gud igennem tavshed. Når man ligger helt stille i sin seng og er ved at falde i søvn, spiser noget som smager virkelig godt eller kæler med en kattekilling.
SÅ NEMT ER DET (Kilde4)
Børn beder hele tiden deres forældre om noget. Nogle gange får de det de beder om, andre gange ikke, afhængig af, hvad der er bedst og sikrest for barnet. Sådan er det også med Gud (vores kæmpestore ekstra far)
Så når vi beder til Gud - spørger ham om noget - får vi nogle gange det svar, vi beder om og nogle gange ikke. Og man må gerne blive sur på Gud…Sig det til ham! Snak med ham om det! Han har gode “lytteører”.
At snakke med Gud opmuntrer børn til at bruge det sprog, de har på det udviklingstrin, de er - verbalt eller non-verbalt - til at kommunikere med Gud.
Dit barn lærer ved at kopiere dig, så selvom det er uvant og føles akavet, kan du begynde at tale højt om det, du tænker. “Skab vinduer”, som dit barn kan kigge ind ad. Hvis du synes, at det er mærkeligt at tale med Gud, kan du forestille dig, at du snakker med en ven. Byd din barndoms usynlige ven velkommen tilbage - Hvem ved? Måske er det Jesus.
Giv tankerne et verbalt sprog - Snak med Gud om hverdagsting - Sproget er nøglen, og nøglen er en gave, når hverdagen brænder på, livet driller eller byder os mere, end vi kan bære.
6 GODE GRUNDE TIL AT BEDE MED BØRN (Kilde5)
For at kunne bede forsvarligt sammen med børn er det vigtigt, at vi først gennemtænker vores eget forhold til at bede.
Når vi beder sammen med børn drejer det sig nemlig ikke kun om de ord, som bliver sagt. Det drejer sig mere om de følelser, som bliver vagt.
Det har at gøre med stilhed. Bøn som ro og stilhed. Den italienske pædagog Maria Montessori taler om, hvilken elementær betydning stilhed kan have for børn. Den koncentrerede lytten indad med “sit tredje øre” er blevet et sjældent gode, men noget mange børn fascineres af.
Det har at gøre med ritualer. Børnepsykologien anerkender betydningen af ritualet. Ritualer giver mennesker sikkerhed og beskytter mod angst og følelser af forladthed. I den lynhurtige hverdag kan det at bede blive betydningsfuldt som en form for fast ritual.
Det har at gøre med tillid og tryghed. I bønnen bliver forholdet til Gud nærværende og personligt, fordi vi snakker, takker, bekender, spørger og lytter. For nogle børn kan det være trygt at skabe en ydre ramme for at bede. Hvis det passer bedst at bede om aftenen, kan være at at dæmpe lyset eller måske bruge en musikalsk indledning.
Det har at gøre med fællesskab. Det hedder jo at bede med børnene. Det særlige fællesskab man har, når man beder sammen kan opleves som en intens inderlighed for barnet og er “byggesten” til et sundt selvværd.
Det har at gøre med sproget. Bønnen skal passe til børnene i både indhold og sprog. Ved at støtte barnet i at udvikle et åndeligt sprog, giver man dem bedre muligheder for at takle åndelige, eksistentielle og religiøse spørgsmål og bekymringer for eksempel i forbindelse med kriser og svære livsomstændigheder.
Det er i relationen, vi skaber et fælles åndeligt sprog Bønnens indhold skal tilpasses det enkelte barns erfaringsverden for de gode og dårlige oplevelser, barnet har.
Eksempel på formulering til 3 årig: “Vil du være med til at sige tak for idag til Gud”?
Det har at gøre med håb. Bøn er et tegn på håb. En vej til, at håb kan opstå, styrkes og holdes fast. Børn har brug for håb, ikke bare som positiv tænkning eller overfladisk optimisme. Men håb når de står overfor angst og trusler, som børn vil møde, Gud forbyde det (det var en bøn).
“Gad vide, hvor mange der beder til Gud i deres helt private enrum?!”
SÅDAN FORSTÅR BØRN BØN (Kilde6)
5-7 årige ved at bøn har at gøre med Gud, og har en fast defineret forestilling om, hvad det vil sige at bede - at holde hænderne eller kroppen på en bestemt måde sætter en ramme for bønnen og giver genkendelse og tryghed.
7-9 årige har en klar forventning om at Gud virkelig gør noget og kan opfylde ønsker. Disse ønsker er dog ofte jeg-relaterede og af materiel art. At holde hænderne eller kroppen på en bestemt måde har stadigvæk en betydning.
9-12 årige opfatter bønnen som en personlig samtale med Gud, hvor der både tales, lyttes og eller bedes i stilhed. Den ydre adfærd ved bønnen er ikke vigtig.
SÅDAN KAN DU KOMME IGANG MED AT BEDE MED DIT BARN
Fordi leg er børns naturlige sprog og grundlæggende for deres eksistens - ikke bare som proces i deres fysiske og sociale udvikling - men også fundamental for deres intellektuelle og følelsesmæssige udvikling (Kilde5), er det oplagt med legende, kreative bønneformer, når vi beder med børn (Kilde 6).
“Vil du være med til at sige tak for idag til Gud med en Raket-bøn”?
Der er mange gode, kreative, inspirerende måder at bede med børn på. Måske passer en af nedenstående modeller til dig og det barn, du kender.
“Gider du godt at bære det, der er lidt svært for mig og min familie? for så prøver vi at slippe det hele nu, ok? 1-2-3: værsgo, Gud!”
VIGTIGT! Det med småt.
(Kilde1) Inspireret af Teresa af Avila og hendes værk Sjælens indre borg fra 1577. Den indre borgen (oversat til norsk) Efrem forlag, 23.04.2018. ISBN 978-82-92922-38-5
Teresa af Avila (også kaldet Teresa af Jesus) var en spansk nonne (1515-1582) som brændte for at smitte alle med tanken om at ethvert menneske er i stand til at nyde Guds kærlige nærvær, nøjagtigt som krystal er i stand til at gennemstråles af solens lys. Kærligheden i hverdagen var et centralt præmis i hendes vejledning og at man ikke skulle lade sig spise af med mindre, men sigte højt, for Gud kan bedst li´ at man ikke fastesætter grænser for hans værk.
(Kilde2): Friedrich Schweitzer. Barnets ret til religions s.60.
Professor dr. theol Friedrich Schweitzer er en af nutidens mest betydningsfulde religionspædagoger og min, i øjeblikket, absolutte yndlingsteolog. Med sin bog Barnets ret til religion viser han den ypperste respekt for barnet der, som sig selv, har ret til at udvikle sit indre liv. Se om børn og tro.
